Salmene56

Bønn om nåde under undertrykkelse

1
Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat
2
Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.
3
Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.
4
På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

Fiendenes ondskapsfulle planer

5
Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?
6
Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.
7
De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

Gud husker min lidelse

8
Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!
9
Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?
10
Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.
11
Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

Løfte om lovprisning for utfrielsen

12
Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?
13
På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser. For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.
Use ← → arrow keys to navigate
Settings

Reading Style

Typeface

Font Size 19px

Reading Width 45 chars

Options