Bibelvers om Prophecies Respecting Christ

Og jeg vil sette fiendskap mellem dig og kvinnen og mellem din ætt og hennes ætt; den skal knuse ditt hode, men du skal knuse dens hæl.

Og jeg vil oprette en pakt mellem mig og dig og din ætt efter dig, fra slekt til slekt, en evig pakt, så jeg vil være din Gud og Gud for din ætt efter dig.

Men Gud sa til Abraham: La det ikke gjøre dig ondt for guttens og for din trælkvinnes skyld! Lyd Sara i alt det hun sier til dig! For i Isak skal det nevnes dig en ætt.

og i din ætt skal alle jordens folk velsignes, fordi du lød mitt ord.

Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.

I ett hus skal det etes; du skal ikke la noget av kjøttet komme utenfor huset, og I skal ikke bryte noget ben på det.

En profet av din midte, av dine brødre, likesom mig, skal Herren din Gud opreise dig; på ham skal I høre -

aldeles som du bad Herren din Gud om ved Horeb den dag I var samlet der og du sa: Jeg kan ikke lenger høre på Herrens, min Guds røst, og denne store ild kan jeg ikke lenger se på, for da må jeg dø.

Da sa Herren til mig: De har talt vel i det de har sagt.

En profet vil jeg opreise for dem av deres brødres midte, likesom dig, og jeg vil legge mine ord i hans munn, og han skal tale til dem alt det jeg byder ham.

Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

For du skal ikke overlate min sjel til dødsriket, du skal ikke la din hellige se forråtnelse.

Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David.

Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

Mange er den rettferdiges ulykker, men Herren utfrir ham av dem alle.

En ugjerning henger ved ham, og han som ligger der, skal ikke stå op mere.