Appellen for Onesimus

8

Derfor, om jeg enn har megen frimodighet i Kristus til å påbyde dig det som tilbørlig er,

9

så ber jeg dog heller, for kjærlighetens skyld. Slik som jeg er, den gamle Paulus, men nu også Kristi Jesu fange,

10

ber jeg dig for min sønn, som jeg har avlet i mine lenker, Onesimus,

11

som fordum var unyttig for dig, men nu er nyttig for dig og for mig, han som jeg sender tilbake til dig.

12

Ta du imot ham, det er mitt eget hjerte!

13

Jeg hadde lyst til å la ham bli her hos mig, forat han i ditt sted kunde tjene mig i mine lenker for evangeliet,

14

men uten ditt samtykke vilde jeg intet gjøre, forat din godhet ikke skulde være som av tvang, men av fri vilje.

15

For kan hende han just derfor blev skilt fra dig en stund forat du kunde få ham til evig eie,

16

ikke lenger som træl, men mere enn en træl, som en elsket bror, især for mig, men hvor meget mere for dig, både i kjødet og i Herren!

17

Så sant du derfor akter mig for din medbroder, så ta imot ham som mig selv;

18

og har han gjort dig nogen urett, eller er han dig noget skyldig, da skriv det på min regning.

19

Jeg, Paulus, skriver med egen hånd: jeg skal betale det - forat jeg ikke skal si dig at du skylder mig endog dig selv.

20

Ja, bror, la mig ha nytte av dig i Herren! vederkveg mitt hjerte i Kristus!