Ønske om hvile i døden

Job 3:11-19

Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?

Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?

For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -

sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,

eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;

eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.

Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.

Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.

Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.