Job 3:11-16

Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?

Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?

For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -

sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,

eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;

eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.